Men noget tyder på, at det ikke var meningen, at datoen skulle publiceres i første omgang. ‘Bulletin Battlefield’, der er en twitterkonto, der skriver om alt, der har med Battlefield at gøre, havde også bemærket det. Og de tweetede om den kommende release dato, hvor de også advarede om, at det måske var en ‘midlertidig’ dato.
Det interessante er dog, at datoen siden er blevet fjernet fra den officielle hjemmeside, og EA har endnu ikke været ude og kommentere på rygterne.
Det er dog ikke til at at vide, om der har været noget miskommunikation hos EA, eller det er et PR-stunt, hvor det var meningen, at datoen skulle “ses”.
Hvis datoen holder, kan vi nok forvente en gameplaytrailer meget snart.
Flåder, fodfolk og strande
I ‘Battlefield 1 Turning Tides’, tager spillet udgangspunkt i kamp mellem flåderne og kampe på strandene. Der kommer to kort i december. I det ene kort “Cape Helles” kan man enten være de angribende englændere eller de forsvarende osmanniske styrker. I det andet “Achi Baba” kort er det kampen mellem fodfolket, hvor man igen kan være englænderne, der skal indtage en vigtig bjergtop.
Artiklen fortsætter efter annoncen