Underholdning

Her er OnePlace – Canal Digitals nye 4K-boks

OnePlace

Canal Digital har præsenteret sin nye 4K-boks for pressen. Boksen har fået navnet OnePlace og er baseret på Android-operativsystemet i stedet for Canal Digitals eget. Det åbner op for, at man kan installere apps på boksen – eksempelvis Viaplay – og desuden har tv-boksen både Chromecast og stemmestyring.

OnePlace understøtter ikke alene 4K men også HDR, og den giver adgang til både gammeldags flow-tv og til on-demand-indhold. Den bliver lanceret i to modeller, hvoraf den ene er udstyret med en 1 terabyte stor harddisk til apps og optagelser. Boksen har fire tv-tunere, så du kan optage tre programmer mens du ser et fjerde.

OnePlace
Canal Digital OnePlace (klik for større billede). Foto: Canal Digital.

Nye funktioner og rettelser vil blive skubbet ud til boksen via nettet hver anden måned, forventer Canal Digital.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen Netflix … endnu

En af de funktioner, der kommer hen ad vejen er Netflix. OnePlace er ikke født med Netflix fordi Google angiveligt er meget stramme i forhold til at godkende udstyr. Det arbejdes der dog på, lover Canal Digital. Til gengæld kan du installere både Viaplay, Spotify og Tidal på tv-boksen.

MERE OM SAMME EMNE:

Boksen er klar den 1. marts og vil koste 384 kroner – 696 kroner, hvis du vil have modellen med harddisk.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.