En elektrisk bil bliver først for alvor sjov, når den kan oplades lige så hurtigt, som man kan fylde benzintanken på en traditionel bil. På det punkt er Honda temmelig ambitiøse – de hævder, at de i 2022 vil lancere elektriske biler, der kan køre 240 kilometer på et kvarters opladning. Honda er kommet sent ind i kampen om de elektriske biler. De første to modeller er under produktion og forventes at komme på de europæiske veje i løbet af 2019.
Ovenfor en video med Hondas seneste elektriske konceptbil, Honda Sports EV.
For at kunne opnå den hurtige opladetid vil Honda udvikle en ny type batteri med høj kapacitet. Samtidig vil bilen blive fremstillet af lettere materialer og være udstyret med bedre strømstyringssystemer, hævder Honda til Nikkei.com.
Artiklen fortsætter efter annoncen

