Teknologi

Tesla = 0

Selv om man knapt kan køre en tur i Nordsjælland uden at støde på en Tesla, så har størsteparten af dem et år eller mere på bagen. Tesla er nemlig i den grad ramt af afgiftsstigningen på elbiler. Faktisk er der ikke solgt en eneste Tesla i år.

I 2015 – det sidste år hvor elbiler var fritaget for afgifter – kørte der inden 2.736 nyregistrerede Teslaer ud på de danske veje. I 2016 var tallet faldet til 176 – og i de to første måneder af 2017 er der altså ikke solgt en eneste. Det viser tal fra brancheforeningen De Danske Bilimportører.

 

Trods de dystre tal skal nuværende Tesla-ejere ikke bekymre sig om at ladestationerne forsvinder, forsikrer den danske afdeling af Tesla. Tesla er kommet til Danmark for at blive, fastslår firmaets kommunikationschef i Danmark, Sverige og Finland, Maria Lantz, til business.dk.

– Tesla udvikler og ekspanderer konstant i Danmark og vi er kommet for at blive. Vores mission er at accelerere verdens overgang til bæredygtig energi og derfor er vi rigtig glade for den store efterspørgsel på elektriske biler i Danmark, som vi har oplevet, siger Maria Lantz til business.dk.

 

Siden afgiftsfritagelsen af elbiler ophørte, er afgiften steget med 20 procent om året. I 2020 vil man skulle betale samme afgift for en elbil og en traditionel personbil.

I slutningen af året går Tesla i gang med produktionen af Tesla Model 3, der bliver firmaets hidtil billigste model. Den kommer i USA til at koste 35.000 dollars – knapt 250.000 danske kroner. Hvad den kommer til at koste herhjemme vides endnu ikke.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.