×
Teknologi

Læk: macOS Catalina frigives måske i næste uge

På den danske Apple-hjemmeside kan man læse, at macOS Catalina frigives på næste fredag.

Apples styresystem til computere, macOS Catalina, er det eneste der mangler, før alle selskabet enheder har fået ny software i dette efterår – og det kunne tyde på, at vi ikke behøver at vente meget længere. På den danske Apple-hjemmeside antydes det nemlig, at macOS Catalina bliver frigivet fredag den 4. oktober.

Selv om der overordnet set skrives at styresystemet ”fås til oktober”, så er der sat præcis dato på under Apple Arcade-sektionen. Det kunne tyde på, at Catalina bliver tilgængelig den dag.

Ifølge 9to5Mac er det usædvanlig, men ikke uhørt, for Apple at lancere en ny udgave af macOS på en fredag. De spekulerer i, at Catalina kan blive tilgængelig tidligere på ugen, mens der først åbnes for Apple Arcade på styresystemet på den angivne dato.

Apple har i denne uge frigivet den niende udviklerbeta af Catalina (og ottende åbne beta). Den seneste udgave af macOS inkluderer en række nye funktioner, såsom en dedikeret TV-app, en Musik- og en Podcast-app, Apple Arcade og meget mere. Den rummer også Mac Catalyst, der er en Apple-teknologi der gør det muligt for udviklere at få iPad-apps over på Mac-computere.  

I løbet af de sidste uger har Apple udsendt opdateringer til iPhone og iPod (læs om nyhederne i iOS 13 her), iPad (læs om nyhederne i iPadOS her), Apple TV og Apple Watch.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.