Japanske Nissan har overrasket alt og alle med afsløringen af en ny elektrisk bybil; Nissan IMk. Firmaet fortæller, at den 100 procent elektriske konceptbil ”varsler en ny retning i Nissans designsprog”. Det må man sige. Bilen er bestemt anderledes.
Den japanske bilproducent har ikke afsløret nogen som helst tekniske informationer om drivlinjen, men siger dog, at den bygger på erfaringerne fra Nissan Leaf , der længe var den bedst sælgende elbil i Europa (læs vores anmeldelse af Leaf her).
Det er ikke meningen at den model, der her vises frem, skal i produktion. I stedet skal give et glimt af firmaets fremtidige planer.
Artiklen fortsætter efter annoncen






