Er man på udkig efter en elbil, er der lutter godt nyt. Siden Tesla sænkede priserne i januar, er elbilpriserne nemlig faldet på mange af konkurrenterne. Alene i denne uge har der været markante prisnedsættelser fra både Subaru, Mazda og Skoda.
Allerede i april måned satte Ford prisen på Mustang Mach-e ned med op til 85.000 kroner. Nissan har ligeledes sænket prisen på Ariya – endda to gange. Første gang i marts og anden gang i august måned. Nu starter priserne ved 329.900 kroner. I samme niveau som Model 3.
Forleden meddelte Mazda så, at prisen på MX-30 sænkes med 50.000 kroner resten af året. Kampagnerabatten gælder alle varianter af den fuldelektriske Mazda MX-30, der dermed fås fra 213.080 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

