Elbiler

Renault udvikler elbil til Mitsubishi

Mitsubishi skal lancere en ny elektrisk kompakt SUV udviklet af Renault.

Mitsubishi

Der er meget stille fra Mitsubishi, når snakken falder på elbiler. Det japanske mærke har stadig ikke en ren elbil på menuen, men udelukende hybriden Outlander. Det skal der laves om på, og japanerne får hjælp af Renaults nye elbildivision Ampere.

Bilen vil være baseret på CMF-EV-platformen udviklet inden for Renault/Nissan-alliancen, og som også vil være grundlaget for den nye elektriske version af Renault 5. En platform, der nu er omdøbt til AmpR Medium.

Det forventes dog, at bilen får mere til fælles med Renault Scenic E-tech, der også er en kompakt SUV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at det bliver en kompakt SUV er der endnu ikke nogen informationer om modellen. Flere detaljer om bilen vil blive afsløret i 2024.

Trods sit totale fravær fra elbilmarkedet var Mitsubishi faktisk tidligt ude. Allerede i 2010 lancerede de en elektrisk bil i form af Mitsubishi i-MiEV, en femdørs minibil, der var udviklet sammen med PSA. Den blev taget af menuen i Europa i 2014, men kunne fås i hjemlandet frem til 2021.

MERE OM SAMME EMNE:

I marts måned præsenterede Mitsubishi sine Challenge 2025-planer, der indebærer fire nye rene elbiler, hvoraf den ene er en pick-up.

Herunder en video fra præsentationen af Renault Scenic E-Tech.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Video fra vores første kig på Renault Scenic E-Tech.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.