×
Gadgets

Ny Samsung reklame gør grin med Apple fans

Samsung har tidligere været ude med riven efter Apple fans og især gjort grin med iPhones “mangel” på specifikationer sammenlignet med Samsungs egen Galaxy linie af telefoner – og det er da også temaet i en ny Samsung reklame.

Mangel på hukommelse, vandtæthed og dongler

I videoen, hvor vi følger en iPhone bruger, slår Samsung i første omgang på, at iPhone i de første inkarnationer havde 16GB hukommelse i den billigste udgave. Brugeren prøver at tage et billede, men der er ikke plads på telefonen. Derfra videre til 2013 hvor han har en “lille” telefon i modsætning til Samsungs Note serie, der både er større og har pen. Videre igen til 2016 hvor han falder i vandet med sin iPhone – og hans kæreste (veninde) falder i med sin Samsung,  som dengang var vandtæt i forhold til iPhone, som han må sætte i en skål ris. Til sidst et klip hvor han lytter til musik med en dongle fordi hans iPhone ikke længere har jackstik. (Efterfølgende har Samsung dog selv droppet selvsamme jackstik.) Og så frem til 2017, hvor han har skiftet sin iPhone ud med en Galaxy telefon og nu kan gå forbi køen foran Apple butikken.

Krigen raser

Har man bevæget sig ned under artikler om iPhone vil man formentlig have set krigen rase i kommentarsporet. Android fans har i særdeleshed kritiseret Apple på samme måde som Samsung – på specifikationer. Uden dog at tage hensyn til, hvordan den teknologi har fungeret. Det har udviklet sig til lidt af en religionskrig, som Samsung altså spiller på i deres nye video. Apple har tidligere sagsøgt Samsung for denne type reklame.

Læs mere: Guide – sådan får du en software startknap på iPhone X

Læs mere: TP Link Deco gør dit wifi meget bedre – billigt!

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.