Som ventet og lækket har Samsung her til aften lanceret en ny udgave af deres Note telefon, kaldet Note 10. Telefonen er tydeligt en evolution af den forrige generation, men denne gang er der to udgaver af den, hvor der tidligere kun har været en enkelt. De to nye modeller er to forskellige størrelser – en version med 6,3″ skærm og en med 6,8″. De to udgaver hedder henholdsvis Note 10 og Note 10+ (sidstnævnte er selvfølgelig er den største.)
En del forskelle
Udover størrelsen er der også forskel på de to telefoners indbyggede hukommelse. Den mindste udgave kommer kun i en udgave med 256GB hukommelse, hvor den store kommer med 256 eller 512GB – og derudover kan man i øvrigt – også kun i den store – tilføje hukommelse fra et SD kort. På bagsiden er kameraet stort set det samme som Samsung lancerede med deres S10 – men den Note 10+ har yderligere fået et såkaldt ToF – Time of Flight kamera, der leverer mulighed for bedre augmented reality og væsentlig mere præcis fokus ved video i bevægelse.
S-Pennen er der stadig
Et af Note-seriens kendetegn er S-pennen, og den følger da også med den nye telefon. Den kan stadig bruges direkte på telefonen – også selv om den er i dvale. Men udover at tage noter kan telefonen også reagere på bevægelser foran telefonen – eksempelvis kan man zoome ind og ud ved at holde knappen på S-Pennen inde og lave cirkler i luften. Et must? Næppe. Et fint trick? Tjah. I hvert fald er det en mulighed for dem, der har gerne vil bruge det.
Artiklen fortsætter efter annoncen

