Sverige vil være verdens første fossilbilfri nation

Den svenske finansminister sætter barren højt – broderlandet vil være den første velfærdsnation i verden, der er fri for fossilbiler.

Den svenske regering har nedsat en kommission, der skal beslutte præcis hvornår fossilbiler skal udfases – og ambitionerne er høje på den anden side af Sundet. Per Bolund, der er Finans- og Boligminister i Sverige siger i en pressemeddelelse, at landet skal være ”verdens første fossilfri velfærdsnation”.

– Transportsektoren er ansvarlig for en tredjedel af Sveriges udledning af drivhusgasser og har derfor en signifikant rolle at spille i den grønne omstilling, siger Per Bolund.

 

Kommissionen ledes af Sven Hunhammar, der er direktør hos det svenske Trafikverket, og senest den 1. februar 2021 skal den komme med et konkret bud på, hvornår fossilbiler skal udfases i det svenske. Her er beskrivelsen af kommissionens formål:

  • Analysere betingelserne for at indføre et nationalt forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler og hvordan man undtager køretøjer, der kører på vedvarende brændstoffer og elektriske hybridbiler fra et sådant forbud.
  • Analysere hvordan man kan opnå et totalt EU-forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler og udfasning af fossile brændstoffer i EU.
  • Fremsætte de nødvendige lovgivningsmæssige forslag. Dog ikke inden for beskatningsområdet, hvor undersøgelsen kun må analysere foranstaltninger og gennemføre konsekvensanalyse, samt:
  • Foreslå et år, hvor fossile brændstoffer skal udfases i Sverige, og de nødvendige foranstaltninger til at dette kan ske på den mest omkostningseffektive måde.

Herhjemme er der ligeledes nedsat en kommission, der skal foreslå hvordan fremtidens bilbeskatning skal skrues sammen, med henblik på den grønne omstilling. Kommissionen blev nedsat allerede i februar sidste år og forventes at præsentere sine ideer senere i år.

 

I Holland har regeringen vedtaget, at der fra 1. juli skal ydes kontant rabat til forbrugere der vælger elbiler frem for fossilbiler.

I England har premierminister Boris Johnson netop meddelt, at Storbritannien allerede fra 2035 vil forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler. Hidtil har englænderne haft 2040 som målet. I Frankrig gør man klar til et lignende forbud fra 2040 og i Norge har Stortinget vedtaget et ikke-bindende mål om at ingen biler i 2025 udleder CO2. Svenskerne får, med andre ord, temmelig travlt, hvis de vil være først …

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.