I november annoncerede Tesla, at firmaet vil bygge sin fjerde såkaldte Gigafabrik udenfor Berlin. Nu har tyske medier fundet papirer, der afslører, at Teslas forventning er, at fabrikken hvert år skal producere en halv million biler. Dermed vil Berlin-fabrikken komme op på samme niveau som Tesla-fabrikken i Freemont, Californien.
Fabrikken skal både producere Model Y, der forventes på markedet næste år, og Model 3.
Dokumenterne, som er blevet tilvejebragt af Frankfurter Allgemeine Zeitung og Bild fortæller også, at Tesla vil investere op til 28 milliarder kroner i fabrikken, der går under navnet Gigafactory 4. Fabrikken vil kunne skabe op mod 10.000 nye jobs, når den står færdig, vurderes det.
Artiklen fortsætter efter annoncen

