TEST: Hyundai Ioniq 6 er grim på den rigtige måde

Hyundai Ioniq 6 er ikke bilen, du køber for at glide ubemærket ind i villavejens grå leasingparade. Den ligner et stykke håndsæbe, der har været i vindtunnel. En Porsche 911, der har fået praktiske sko på. En koreansk fremtidsvision fra en designer, der både har kigget på streamlinere fra 30’erne og science fiction fra 90’erne.

Det er ikke nødvendigvis smukt. Faktisk vil nogle mene, at den er direkte sær.

Ioniq 6 er en bil, man har en holdning til, før man overhovedet har åbnet døren. Den deler vandene, og den gør det uden at undskylde. Der er masser af elbiler, der forsøger at ligne noget dyrere, mere tysk eller mere anonymt. Ioniq 6 forsøger bare at være Ioniq 6. Og så viser den sig at være langt mere end et mærkeligt designvalg.

Teknikken er hentet fra øverste hylde

Under det glatte, lidt aparte karrosseri gemmer sig nemlig noget af det bedste elbilteknik, man kan få til pengene. Ioniq 6 bygger på Hyundais E-GMP-platform med 800 volt-arkitektur – og det gør en kæmpe forskel på landevejen og ved lynladeren. Det er den slags teknik, man normalt forbinder med dyrere biler. Her får man den i en elbil til 279.995 kroner.

Resultatet er en bil, der føles skabt til lange ture. Ikke bare fordi rækkevidden er fornuftig, men fordi pauserne bliver korte. På en hurtig nok lynlader kan Ioniq 6 lade fra 10 til 80 procent på cirka 19 minutter. Det er et gennemsnit på 213 kW. Det er ikke bare hurtigt på papiret. Det føles hurtigt i virkeligheden.

Ladekurven holder dampen oppe imponerende længe. Den går over stok og sten helt frem mod 70 procent, før den endelig begynder at knække. Det betyder, at Ioniq 6 ikke bare kan ramme en høj spidseffekt i få sekunder for at imponere på et datablad. Den kan faktisk tage imod strøm hurtigt, mens du står der med kaffen i hånden og dårligt når at scrolle dig færdig. Det er her, bilen føles dyrere, end den er.

En langturssluger med lav puls

På vores vanlige testtur endte Ioniq 6 med et gennemsnitligt forbrug på 20,3 kWh per 100 kilometer. I betragtning af bilens størrelse og rutens sammensætning – mere end halvdelen af rutens 206 kilometer foregår på strækninger med 130 km/t – er det svært solidt. Især fordi bilen ikke føles som en økoøvelse, hvor man skal køre med varmeapparatet slukket, højre fod i vat og blikket fastlåst på forbrugsmåleren.

Ioniq 6 trives ved motorvejsfart. Den ligger lavt, stabilt og roligt på vejen. Aerodynamikken er ikke bare en designforklaring, Hyundai har fundet på bagefter. Den kan mærkes. Bilen skærer sig effektivt gennem luften, og det giver netop den ro, man gerne vil have på en lang tur.

Der findes elbiler, der er mere hyggelige. Der findes elbiler, der er mere praktiske. Men når det handler om kombinationen af rækkevidde, ladehastighed og effektivitet, er Ioniq 6 stadig en af de biler, konkurrenterne må måle sig imod.

Den føles som en bil, der er bygget af folk, der forstår, hvad der faktisk betyder noget, når man skal køre langt i en elbil. Lavt forbrug, høj ladeeffekt og en platform, der arbejder med dig.

Kabinen er bedre end bagenden

Indvendigt er Ioniq 6 langt mindre mærkelig end udenpå. Kabinen er lys, rummelig og overskuelig. Der er masser af plads foran, god benplads på bagsædet og en førerplads, der ikke kræver en manual på 300 sider. Hyundai har stadig en af bilbranchens bedre balancer mellem skærme og fysiske genveje. Det er moderne uden at blive irriterende.

Førerassistentsystemerne fungerer ganske upåklageligt. De er nemme at aktivere, lette at forstå og blander sig uden at virke nervøse. Selv når man beder bilen om automatisk at skifte vejbane under en overhaling, føles det trygt og kontrolleret – som om bilen faktisk har styr på situationen, og ikke bare håber på det bedste.

Sæderne er gode på lange ture, og komforten passer fint til bilens mission. Den er ikke sat op som en sportslig sedan, der konstant prikker dig på skulderen og spørger, om I ikke skal køre lidt stærkere. Ioniq 6 er mere afdæmpet. Den glider. Det passer bilen godt.

Men designet koster også noget. Den skrånende taglinje gør adgangen til bagsædet mindre elegant, og høje passagerer vil mærke, at formen har fået lov til at bestemme mere end familielogikken. Bagagerummet er heller ikke bilens stærkeste argument. Åbningen er relativt smal, og hele bilen føles mere som en langturssedan end en praktisk hverdagscontainer. Det er værd at vide, før man lader sig forføre af teknikken.

Den er ikke smuk – den er modig

Det store spørgsmål er selvfølgelig designet. For Ioniq 6 er ikke for hvem som helst. Den er for lav, for rund og for anderledes til at blive et sikkert valg for alle. Nogle vil elske, at den ikke ligner en Tesla Model 3. Andre vil tage ét kig på bagenden og straks begynde at søge efter noget mere normalt. Begge reaktioner er fair.

Men efter nogle dage i bilen begynder formen at give mening. Ikke fordi den pludselig bliver klassisk smuk, men fordi den er ærlig. Ioniq 6 ser ud, som den gør, fordi Hyundai har jagtet effektivitet. Den lave luftmodstand er en del af bilens personlighed. Designet er ikke pynt. Det er funktion, der har fået lov at se lidt tosset ud. Det kan man faktisk godt respektere.

Og i en tid, hvor mange elbiler ligner hinanden så meget, at man næsten skal tjekke logoet for at kende forskel, er der noget befriende ved en bil, der tør være mærkelig.

Den rigtige rival til de lange ture

Til 329.995 kroner rammer Hyundai Ioniq 6 Long Range et interessant sted i markedet. Den er ikke billig i absolut forstand. Men den giver adgang til teknologi, som mange dyrere biler stadig ikke matcher. 800 volt-systemet er bilens trumfkort, og det gør en reel forskel, hvis man ofte kører langt eller ikke gider stå unødigt længe ved lynladeren.

Det er også her, den adskiller sig fra flere mere konventionelle elbiler i samme prislag. Mange kan levere god rækkevidde. Flere kan levere fornuftig komfort. Men få kombinerer det med så hurtig opladning og så moden elbilteknik. Derfor føles Ioniq 6 Long Range ikke som det oplagte valg for alle. Den føles som det kloge valg for dem, der faktisk bruger rækkevidden.

Jyderne er heller ikke helt ladt i stikken. Ioniq 6 må nemlig have 750 kilo på krogen – ikke nok til den store campingvogn, men rigeligt til en trailer med haveaffald på vej mod genbrugsstationen.

Alternativerne

De mest oplagte alternativer til Hyundai Ioniq 6 er Tesla Model 3, BYD Seal og Mazda 6e. Teslaen er stadig klassens digitale reference med effektiv drivlinje, stærk software og adgang til Supercharger-netværket, men den mangler Hyundais 800 volt-ladning.

BYD Seal lokker med masser af udstyr, høj komfort og skarp pris, men den føles ikke helt så gennemført som langtursmaskine. Mazda 6e er den nye elegante udfordrer med mere klassisk sedan-attitude og et stærkt mærkenavn i ryggen. Men Ioniq 6 har stadig sit eget trumfkort: Den lader som en langt dyrere bil og er derfor et af de bedste valg, hvis du ofte kører langt.

En grimrian med guldkant

Hyundai Ioniq 6 Long Range er en af de biler, hvor man skal kunne leve med udseendet for at få glæde af genialiteten. Designet er absolut ikke for alle. Bagagerummet er ikke fantastisk. Bagsædepladsen lider lidt under formen. Og man skal ikke købe den, hvis man drømmer om SUV-højde, stor familieluge og et ydre, der ikke skaber debat ved kantstenen.

Men teknikken er fremragende. 800 volt-systemet, den hurtige ladning og den rolige langturkomfort gør Ioniq 6 til en af de stærkeste elbiler til prisen. Den er ikke bare anderledes for at være anderledes. Den bruger sit særpræg til noget.

På korte ture er den en lidt pudsig Hyundai med lav taglinje. På lange ture er den en lækkerbidsken. Og det er dér, Ioniq 6 giver mest mening: Som bilen til dem, der hellere vil lade i 19 minutter end diskutere, om bagenden er genial eller grotesk.