Topdanmark, der er landets næststørste forsikringsselskab, lancerer nu en skræddersyet forsikring til kunder med elbiler. I håb om, at de kan blive elbilisters favoritselskab. Som en særlig service for elbilejere omfatter forsikringen også en taxa-service, hvis bilen løber tør for strøm på farten.
Servicen er en del af vejhjælpordningen og indebærer en ”timegaranti”. Er hjælpen ikke fremme inden for én time, får kunden sin betaling for hele året tilbage.
– Vi oplever en markant efterspørgsel på et decideret elbilprodukt, som formentligt kun vil stige, i takt med at elbiler fylder mere og mere i nyregistreringerne, og at bilmærker konstant udvider udvalget af størrelser og modeller, siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

