Tesla står over for en voksende krise med Cybertruck-programmet, efter at antallet af usolgte køretøjer i USA er steget til et rekordhøjt niveau på over 10.000 enheder. Det viser nye data fra Tesla-Info.com.
Allerede i begyndelsen af april kunne vi fortælle, at Tesla havde mindst 2.400 Cybertrucks i lager i USA. Men blot en måned senere er det tal altså mere end firedoblet. Det reelle antal kan være endnu højere, da Tesla ofte kun registrerer det som en enkelt bil hvis der er flere identiske biler på samme lokation.
Dumper prisen
Stigningen i lagerbeholdningen skyldes formentlig en reel ophobning af usolgte biler, og meget tyder på, at Tesla nu meget aktivt forsøger at få solgt de mange Cybertrucks gennem kraftige prisnedsættelser og rabatkampagner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

