Windows 11 er landet og alle og enhver kan hente det nu. Microsoft seneste operativsystem blev frigivet ved midnatstid og er en gratis opgradering til alle kvalificerede Windows 10 pc’er, ligesom det vil være at finde på nye pc’er med Windows 11, der kan købes fra i dag.
Ifølge Microsoft er 11’eren den mest sikre version af det populære styresystem. Der er eksempelvis indbyggede sikkerhedsteknologier i alt lige fra chip til cloud og kommer desuden med et Zero Trust-operativsystem, der beskytter data og adgang på tværs af enheder.
Ud over at Windows 11 er den mest sikre version af Windows til dato, er styresystemet også det mest inkluderende i sit design, fortæller Microsoft. Således er operativsystemet bygget med og til mennesker med handicap – og med tilgængelighed og hjælpeteknologier til at understøtte på tværs af udfordringer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

