En bølge af billigere elbiler forventes at skylle ind over Danmark i løbet af 2025. Allerede i årets første dage blev der sat (lav) pris på Renault 5 E-Tech, ligesom den nye faceliftede Skoda Enyaq falder i pris. Nu sørger Volkswagen-salgschefen Martin Sander at skabe lidt rumlen om tyskernes billige elbil, der bliver præsenteret senere på året. Han mener at ID.2 blive en gamechanger for både kunder og virksomheden selv.
Med en målpris på under 25.000 euro skal ID.2 gøre elbiler tilgængelige for en bredere målgruppe og samtidig styrke Volkswagens position som en leder inden for elektrisk mobilitet. Men ID.2 er mere end blot en ny model – den er også starten på en ny æra for Volkswagen. For at producere en så billig elbil har virksomheden været nødt til at gentænke alt fra design til produktion.
“Vi skal være mere effektive og nytænkende, ikke kun for vores kunders skyld, men også for vores egen fremtid,” forklarer Sander til Automotive News og understreger, at projektet har stor betydning for Volkswagens selvtillid og innovationskultur.
Artiklen fortsætter efter annoncen

