Volvo er måske ved at gøre klar til at smide en elektrisk bombe på SUV-markedet. Den kommende Volvo EX60 – arvtageren til Volvos bedst sælgende model nogensinde – skal kombinere over 700 kilometers rækkevidde med et prisniveau, der kan gøre livet surt for både BMW, Mercedes og Tesla.
Volvo lover, at EX60 skal koste omtrent det samme som en tilsvarende benzinbil i segmentet. Det betyder, at basisversionen sandsynligvis lander under 500.000 kroner. Hvis det holder stik, får danskerne pludselig adgang til en premium-SUV med rekordrækkevidde – uden at sprænge budgettet.
– EX60 er meget vigtig, den bliver vores bedst sælgende model og bliver vores allerførste elbil med en meget konkurrencedygtig pris. Den gør det også muligt at nå en virkelig høj volumen på elbiler og samtidig bevare gode marginer, sagde Volvo Cars-chefen Håkan Samuelsson, i forbindelse med den seneste kvartalsrapport.
Artiklen fortsætter efter annoncen


