Elektronik

iPhone 15 Plus er batterikongen

iPhone 15 Plus slår Pro-modellerne. Den har bedre batterilevetid end nogen anden iPhone, der har været på markedet.

iPhone 15 Plus

Fredag kom de nye iPhone 15 modeller i butikkerne og i kølvandet på det, de første test af batterilevetiden. Apple selv har fremhævet Pro-modellernes batterilevetid, da den nye A17 chip er mere strømøkonomisk. Men det er faktisk iPhone 15 Plus, der er modellen, du skal gå efter, hvis batterilevetiden er den væsentligste parameter.

Faktisk slog den ikke bare Pro-modellerne i Mrwhosetheboss’s test. Med en Skærmtid på 13 timer slog 15 Plus samtlige andre iPhone-modeller, der er eller har været på markedet.

Apple definerer selv batterilevetid i form af levetid for kontinuerlig lyd- og videoafspilning. Ifølge deres egne tal er det iPhone 15 Pro Max der burde holde længst ved videoafspilning, nemlig 25 timer. iPhone 15 Plus (og iPhone 15 Pro) holder, ifølge Apple, “kun” til 20 timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld kan iPhone 15 Plus – igen ifølge Apple selv – klare op til 100 timers lydafspilning, mens Pro Max knækker efter 95 timer.

Men det er i den mere realistiske test fra Mrwhosetheboss, at 15 Plus klarer sig så godt. Han udsætter telefonerne for strømdrænene aktiviteter som spil og videoer alt imens skærmen forbliver tændt. I hvert fald lige indtil batteriet er afladt og telefonen slukker.

Her er resultaterne for den seneste iPhone-generation.

#ModelBatterilevetid (timer/minutter)
1iPhone 15 Plus13:19
2iPhone 15 Pro Max11:41
3iPhone 159:50
4iPhone 15 Pro9:20
Kilde: Mrwhostheboss.

MERE OM SAMME EMNE:

Den tidligere førerhund var i øvrigt iPhone 13 Pro Max, der holdt ud i 11 timer og 19 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herunder hele videotesten fra Mrwhostheboss.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.