Hvis du har købt en ny bil indenfor de seneste års tid, har du sikkert allerede bemærket den fartalarm, der giver lyd, hvis du kører hurtigere end tilladt. Den er en del af EU’s GSR-regler, general safety regulation. Regler, der strammes yderligere i dag og betyder, at alle nye biler skal være udstyret med en række sikkerhedsfunktioner. Herunder altså fartalarmen, der går under navnet ISA (Intelligent Speed Assistance), men også en ‘sort boks’.
Den sorte boks kaldes i EU-sprog for EDR, Event Data Recorder, og er fra i dag obligatorisk i nye biler. Boksen skal gemme data om blandt andet hastighed, opbremsning, styrevinkel og andre informationer.
Informationerne gemmes løbende, men der gemmes kun data for 5,3 sekunder, så overskrives de igen. I tilfælde af en ulykke vil der derfor være oplysninger om køretøjets systemer fem sekunder inden hændelsen og 0,3 sekunder efter. Data, der skal bruges til at “indsamle mere nøjagtige og detaljerede ulykkesdata,” skriver EU.
Artiklen fortsætter efter annoncen


