Apple planlægger de største designændringer i årevis på tværs af sine operativsystemer. Ifølge en rapport fra Bloomberg vil de omfattende ændringer blive afsløret på WWDC 2025 til juni.
De kommende opdateringer til iOS 19 og iPadOS 19 har kodenavnet “Luck”, mens macOS 16 går under navnet “Cheer”. Målet med opdateringerne er at skabe en mere sammenhængende brugeroplevelse på tværs af Apples enheder, så brugere, der skifter mellem iPhone, iPad og Mac, vil opleve en mere ensartet grænseflade.
Største opdatering siden Big Sur og iOS 7
Hvis rapporterne er korrekte, bliver opdateringen til macOS 16 den mest markante ændring siden Big Sur-opdateringen i 2020. For iPhone-brugere bliver ændringerne sammenlignet med det skift, der skete med iOS 7, som introducerede det flade og minimalistiske design, der stadig præger iOS i dag.
Artiklen fortsætter efter annoncen

