Teknologi

Nu vil Elon Musk lægge Wikipedia i graven

Elon Musk vil erstatte Wikipedia med sit eget opslagsværk, Grokipedia.

wikipedia

Elon Musk har længe haft et horn i siden på Wikipedia. Nu vil han simpelthen bygge sit eget alternativ – med det småironiske navn Grokipedia. I et tweet skriver Musk, at “Grokipedia bliver en massiv forbedring af Wikipedia. Ærlig talt er det et nødvendigt skridt på vejen mod xAIs mål om at forstå universet.”

Men har verden virkelig har brug for en Musk-version af internettets største opslagsværk?

Ifølge Musk er Wikipedia blevet for “woke”. Han har flere gange døbt det “Wokipedia” og klaget over, at hans synspunkter ikke afspejles i opslagene. Derfor skal Grokipedia være stedet, hvor der – i Musks optik – findes mere “korrekte” fakta.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet? Hans AI-projekt Grok har allerede vist, at det kan gå helt galt, når Musk forsøger at dreje sandheden i en bestemt retning. Grok er tidligere blevet taget i at spytte konspirationsteorier ud – og i ét bizart tilfælde roste chatbotten Adolf Hitler og forsvarede idéen om koncentrationslejre.

Wikipedia lever af mennesker – Grok lever af data

Hvor Wikipedia fungerer, fordi tusindvis af frivillige bidrager med kilder og kontrollerer hinanden, er Grokipedia efter alt at dømme tænkt som en AI-genereret tjeneste. Og hvis Grok er fundamentet, kan det hurtigt blive en rodebutik af fordrejede svar og fejlfortolkninger.

Det er endnu uklart, om Grokipedia overhovedet får rigtige artikler og URL’er – eller blot bliver en chatbot, der spytter svar ud. Musk og hans selskab xAI har ikke svaret på, hvornår eller hvordan projektet lanceres.

Første stop for mange danskere

MERE OM SAMME EMNE:

Wikipedia er for mange danskere første stop, når vi skal finde ud af, hvem der vandt VM i 1998, eller hvad forskellen er på LFP- og NMC-batterier. Et Musk-alternativ risikerer at blive mindre et opslagsværk – og mere et ekkokammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så selvom Musk nu prøver at lægge Wikipedia i graven, kan du roligt regne med, at den gamle traver stadig vil være der i morgen, når du skal slå noget op. Spørgsmålet er snarere, om Grokipedia ender som et seriøst projekt – eller blot endnu en Musk-idé, der drukner i sine egne modsætninger.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.