Når Elbilmessen i Herning åbner dørene den 24. oktober, bliver det med et elektrisk brag fra Volkswagen. For første gang på dansk jord kan besøgende opleve den kommende ID. Polo GTI – den første GTI nogensinde på strøm – stadig let camoufleret, men klar til at give et glimt af fremtiden.
Volkswagen skriver historie, når den fuldelektriske ID. Polo GTI ander i Danmark. Topmodellen får det legendariske GTI-emblem, præcis 50 år efter at den første Golf GTI tændte entusiasternes sjæl i 1976. Den elektriske arvtager skal bevise, at sjov bag rattet og nuludledning ikke er hinandens modsætninger.
Ifølge Volkswagen bliver ID. Polo GTI udstyret med en kraftig elmotor, adaptiv undervogn og spærredifferentiale på forakslen – ingredienserne til en vaskeægte GTI-oplevelse, bare uden udstødning og gearskift.
Artiklen fortsætter efter annoncen


