Det er efterhånden flere år siden at dieselbilen blev overhalet i salgsstatistikkerne. Men Danmark står i denne uge foran en historisk milepæl i bilparken. For første gang nogensinde overhaler elbilerne dieselbilerne i samlet antal – ikke bare blandt nyregistrerede biler, men på de danske veje som helhed.
Ifølge de seneste tal fra Bilstatistik var der mandag registreret knap 552.500 elbiler i Danmark. Samtidig fortsætter antallet af dieselbiler med at falde, og med det nuværende tempo i både nyregistreringer og afmeldinger peger udviklingen klart på, at elbilen passerer diesel allerede torsdag eller fredag i denne uge.
Skiftet markerer mere end blot en symbolsk sejr for elbilen. Det er et tydeligt tegn på, at danskerne for alvor har ændret vaner – og at elbilen er gået fra at være et alternativ til at være det naturlige udgangspunkt for mange bilkøbere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

