Der var engang en bil, som ikke bad om opmærksomhed – men fik den alligevel. Den stod foran bageren i landsbyen, på grusvejen foran sommerhuset og på parkeringspladsen foran fabrikken. Den bar høballer, barnevogne og håb om noget bedre. Den knirkede måske lidt, den var aldrig fin på den – men den virkede. Og den virkede for alle. Den hed Renault 4.
Den nye Renault 4 E-Tech forsøger ikke at genskabe fortiden som et museum på hjul. Den forsøger at genoplive ånden. Idéen om den ukomplicerede bil. Den demokratiske bil. Den, der gør hverdagen lettere uden at gøre et stort nummer ud af det.
Den samme sjæl – bare med mere plads
Teknisk deler Renault 4 og Renault 5 platform, drivlinjer og batteripakker. Det betyder samme elektriske arkitektur, samme moderne Google-baserede infotainmentsystem og samme generelle fornemmelse af, at Renault i den grad har fundet rytmen i deres elbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen






