Clever har sat adresser og datoer på fire lynladestationer, der skal være en del af selskabets ladenetværk inden nytår. Og der er ikke tale om små ladestop med et par standere i hjørnet af en parkeringsplads.
Alene de tre nye stationer får tilsammen 70 lynladeudtag, mens Clever overtager yderligere 14 lynladeudtag fra E.ON i Horsens. Dermed får elbilister adgang til 84 flere lynladeudtag i Clevers eget netværk inden udgangen af 2026, hvis tidsplanen holder.
Især én placering er interessant
For bilister, der ofte kører på E45, bliver stationen ved Horsens Vest et interessant supplement. Den ligger ved motorvejens afkørsel 56, hvor trafikken fra nord og syd mødes med bilister, der skal videre vestpå i Jylland. Her overtager Clever en eksisterende E.ON-station, som fremover skal rumme 22 Clever-ladepunkter. De 14 er lynladeudtag.
Artiklen fortsætter efter annoncen

