Stort set alle de “gamle” bilproducenter har endelig (bedre sent end aldrig) fået øjnene op for, at fremtiden er elektrisk. Det gælder også Audi, og i morgen lanceres deres bud på en lækker sedan i luksusklassen, Audi e-Tron, i en sedan version. Den nye bil vil være at finde på LA Autoshow i USA.
Konceptbil
Sedan udgaven er ikke planlagt til at blive sat i produktion fra 2020, så bilen der bliver vist frem i morgen er formentlig kun en konceptbil. Den nye sedan er baseret på Porsches Taycan platform (tidligere Mission-E) og vil være en klassisk sedan der kan tage kampen op med Teslas Model S.
100kWh
Rækkevidden på den nye e-Tron skulle blive omkring 400 kilometer på et 100kWh batteri – det svarer til den “største” Model S fra Tesla – omend rækkevidden er noget større på Teslaen, hvilket kunne tyde på, at e-Tron bliver en lidt tungere bil. Alle de tekniske specifikationer bliver vi klogere på i morgen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

