Der er i den grad gang i gamingtjenesterne dette efterår. Apple har lanceret Apple Arcade, Google lancerer sin Google Stadia i løbet af november – og nu er Microsoft begyndt at invitere Xbox-brugere fra England, USA og Korea indenfor i xCloud, for at beta-teste systemet. Brugerne kan i første omgang dog udelukkende streame titlerne Gears 5, Halo 5: Guardians, Killer Instinct og Sea of Thieves.
– Det er blevet tid til at prøve Projekt xCloud af med en række gamere, enheder, netværksmiljøer og scenarier i den virkelige verden, skriver Kareem Choudhry, der er chef for Microsofts cloud-gaming.
Interesserede har kunnet skrive sig i kø i den sidste måned, men nu er Microsoft altså begyndt at lukke folk indenfor. I første omgang gives der adgang til brugere der kan opfylde følgende krav: En Android-telefon med Android 6.0 eller nyere med Bluetooth 4.0 understøttelse, en Microsoft-konto og en Xbox-controller med Bluetooth.
Artiklen fortsætter efter annoncen

