I disse tider med coronavirus, hvor håndtryk og myldretidsbusser skal undgås af frygt for COVID-19 er der en mindst én enhed, vi har kontakt med flere gange daglig – både før og efter håndvask: Mobiltelefonen. Det hjælper ikke meget at være omhyggelig med at vaske hænder, hvis man som det første derefter griber sin bakteriefyldte telefon.
Men hvordan renser man egentligt mobiltelefonen for bakterier og snavs uden at skade den? Der er en rigtig måde og en forkert måde, for mange af de bakteriedræbende væsker kan simpelthen skade telefonen. Heldigvis er det ret simpelt.
Den ”magiske” ingrediens hedder isopropylalkohol – og den, du skal gå efter, må være på maksimalt 70 procent. Mange steder sælges det udelukkende i en 99 procent udgave, men den skal man holde sig fra. Hvis man ikke kan finde 70 procent-blandingen, findes der desinfektionsservietter med netop den opløsning i stedet – Google er din ven.
Artiklen fortsætter efter annoncen

