Efterhånden er alle de store producenter af højttalere kommet med deres eget multirumssystem. Mest prominent er stadig Sonos, men spillere som Harman Kardon har også markeret sig med deres Citation familie, der for nyligt har fået endnu flere medlemmer. Men Denon har levet en smule i skyggen af de andre med deres HEOS serie, der efterhånden har nogle år på bagen. Men nu kommer de med en helt ny serie, og fra den har vi fået Denon Home 250 til test.
Pænt design
I modsætning til HEOS enhederne, der virkelig “lugtede” af hifi, så ligner Home serien faktisk pæne og moderne højttalere, pakket ind i enten mørkt eller lyst stof. (og potentielt senere i flere farver – det har vi set ske før). Stoffet er fra danske Kvadrat, og kvaliteten er helt i top – det minder om det, der bliver brugt på Harman Kardons højttalere, hvilket også giver mening, da det også er fra Kvadrat. Den Denon Home 250 jeg har fået til test er mørkegrå, og det fungerer faktisk fint – højttaleren er diskret og pæn og virker ikke som om, den er modtagelig over for snavs.
På bagsiden er der blevet plads til en 3,5mm indgang, netværksstik og USB. Det undrer lidt at man ikke har brugt USB-C stik, da det efterhånden er standard på stort set alt. Til gengæld er det rart, at stikket er “aktivt” – det vil sige, man kan rent faktisk bruge det til at afspille musik direkte fra en enhed – endda en USB nøgle. Praktisk.
Artiklen fortsætter efter annoncen




