Så er der billeder af Volkswagen ID.4 – tyskernes kommende Tesla Model Y-konkurrent. Tidligere har vi kun set billeder af prototyper og camouflerede udgaver, men her er altså the real deal, lækket via VW Fan Forum, der som navnet antyder er et forum for VW-entusiater.
Det er såmænd ikke fordi ID.4’eren er voldsomt revolutionerende; den er, lidt forenklet, en SUV-udgave af ID.3’eren, der køres ud til kunderne i september måned. Den er højere og lidt mere ”hård” end ID.3, men under skallen er det stort set samme bil – og naturligvis baseret på VW’s MEB-platform.
Der er desværre ikke nogen billeder af interiøret, men der til gengæld rigeligt med billeder af bilen fra alle vinkler. Tryk for billedet nedenfor, for at se en større udgave. Følger du linket ovenfor kan du også se en sort/grå variant.
Artiklen fortsætter efter annoncen


