I dag har OnePlus lanceret den første model i deres nye serie af smartphones fra mellemste hylde, OnePlus Nord, men de havde også en ’overraskelse’ med i lommen; nemlig deres første komplet trådløse hovedtelefoner, OnePlus Buds, som vi har leget med i de seneste dage.
Her er dommen – og lad det det være sagt med det samme: Hovedtelefonerne er meget basale, hvilket også afspejles af den [relativt] lave pris, så leder du efter aktiv støjdæmpning eller trådløs opladning skal du kigge andetsteds. Men vil du have et sæt hovedtelefoner, der primært gør sig godt til telefonbrug, så læs videre …
Som det kan ses på billederne her på siden, har OnePlus valgt det af nogen så hadede ”tandbørste-design” som Apple introducerede med deres AirPods. Man kan diskutere om det er kønt, men det er effektivt – og får mikrofonen tættere på munden. OnePlus har også – ligesom AirPods – valgt et design, der ikke inkluderer gummi-adaptere til ørerne; der er én størrelse og passer den ikke, er det bare ærgerligt.
Artiklen fortsætter efter annoncen








