Fiat præsenterede sin første elektriske udgave af sin ikoniske 500-model i marts måned og til december kommer den til Danmark. Men der kommer en ekstra variant med, som er en kende anderledes end andre biler. Den har nemlig to fordøre og en enkelt, baghængslet dør i passagersiden. Den har da også fået navnet Fiat 500 3+1.
Med den ekstra bagdør håber Fiat formentlig, at de kan snuppe kunder, der er ude efter en mere praktisk bil. De øvrige 500-modeller har kun to fordøre (og bagklap). De kunder skal givetvis findes i det segment, der kigger på veldesignede elektriske minibiler som eksempelvis Mini Cooper SE eller Honda e (læs vores anmeldelse her).
Som det ses på billedet herunder, er der tale om en dør, der på engelske slang kaldes for en suicide door, fordi de anses for at være mindre sikre end en fronthængslet dør. B-stolpen er fjernet, så det er nemmere at komme ind i bilen. Samme dørløsning ses i øvrigt på både BMW i3 og Mazda MX-30 elbilen.
Artiklen fortsætter efter annoncen







