OnePlus har med efterårets 8 Pro allerede lagt sig i førerposition, når det handler om hastigheden på trådløs opladning. Men ifølge nye rygter, vil den kommende OnePlus 9 Pro være endnu hurtigere til at oplade. Ifølge Max Jambor fra websitet Voice vil 9 Pro kunne oplades med op til 45W.
OnePlus kom sent med i klubben for trådløs opladning, men til gengæld kan 8 Pro – læs vores anmeldelse her – oplade med op til 30W, hvilket betyder, at den kan oplades trådløst til 50 procent på bare en halv time. Til sammenligning kan iPhone 12 “kun” oplade med 15W – og det endda kun, hvis man kaster penge efter den nye MagSafe-oplader. Alternativt må du nøjes med det halve.
Både OnePlus 9 og 9 Pro lader til at få trådløs opladning; men det er kun den dyrere 9 Pro, der får 45W-opladning.
Artiklen fortsætter efter annoncen

