Den sædvanligvis temmelig pålidelige analytiker Ming-Chi Kuo gav mandag en opdatering omkring Apples kommende elbil, kaldet Apple Car. Han fortæller, at Apple og Hyundai vil arbejde tæt sammen om den første model, der på sigt kan lede til nye biler, produceret af General Motors og PSA Group i henholdsvis USA og Europa.
I opdateringen fortæller han også, at bilen vil være baseret på Hyundais E-GMP platform, der blev præsenteret i december måned. Samme platform, som de syv kommede EV-elbiler fra Hyundai-ejede Kia skal bygges over. Det bliver i øvrigt også Kias fabrikker, der skal bygge den første Apple Car.
E-GMP er en dedikeret platform til elbiler. Det er en forholdsvis ambitiøs platform, med en lang akselafstand, der kan håndtere biler med en længde på mellem tre og fem meter. Altså både hatchback/sedan-modeller og SUV’er.
Artiklen fortsætter efter annoncen

