Siden 2014 er det kun gået én vej for kabel-tv-forretningen hos Yousee: nedad. Det seneste regnskab viser, at kabel-tv-kunderne har travlt med at vinke farvel til selskabet. Hele 140.000 kunder klippede kablerne i løbet af 2020 – det er en fordobling i forhold til 2019, hvor 71.000 kabel-tv-kunder smuttede fra Yousee.
Ved udgangen af 2014 havde Yousee 1,41 millioner kabel-tv-kunder. Ved udgangen af 2020 var det tal barberet ned til lidt over 1 million. Selskabet kalder da også kundeflugten for ‘ekstraordinær’ i deres præsentation af regnskabet.
Yousee har forsøgt at kompensere for kundeflugten ved at hæve priserne, til dels med succes. Kabel-tv-kunderne gav i 2020 Yousee en omsætning på knapt 3,5 milliarder kroner mod knapt 3,9 milliarder kroner i 2019.
Artiklen fortsætter efter annoncen

