Google har gennem flere år bakset med Project Ara; en mobiltelefon, der kan sættes sammen af moduler, der kan opdateres uafhængigt af hinanden. Tyske Nexpaq har en anden tilgang, der kan udvide din smartphone med ekstra batterilevetid, et bedre kamera, SD-kortlæser eller et termometer – ja, kun fantasien sætter grænsen. Nexpaqs løsning er en case med plads til seks moduler – og da det er en case, kan den i teorien laves til alle telefoner – iPhone, Samsung, LG, Sony …
Nexpaq har på bare en uge samlet mere end fire gange det ønskede beløb ind via crowdfunding på Kickstarter.
Telefon sættes i Nexpaq, der er udstyret med et 1.000 mAh batteri, der giver ekstra næring til telefonen – og til modulerne. Der er 12 forskellige moduler på bedding, deriblandt et endnu større batteri, en højttaler, en SD-kortlæser, et 64GB flash-drev, et termometer og et modul der analyserer ånde.
Artiklen fortsætter efter annoncen

