Signify lancerer i dag Philips Hue 4.0 app’en, der er er temmelig grundig opdatering af den efterhånden fem år gamle udgave, den afløser. Designerne har revet den fuldstændigt fra hinanden, forbedret brugerfladen og gjort det markant nemmere og mere intuitivt at navigere rundt i app’en og justere opsætningen.
Der er også hjælp til brugere med flere bridges, der nu kan skiftes direkte fra app’ens forside. Signify fortæller, at der er lavet mere end 100 store og små forbedringer af designet.
“Nye teknologier forbedrer appens præstationsevne, både hvad angår funktioner og kommunikationen med andre smart belysningssystemer, samtidig med at appen giver en intuitiv og forbedret brugeroplevelse,” fortæller Signify.
Artiklen fortsætter efter annoncen


