Plugin-hybrider er rasende populære i Danmark – knapt hver femte nye bil, der er solgt herhjemme i år, er en plugin-hybrid. Men et nyt studie viser, at de ikke er så grønne som mange forventer. Faktisk udleder de to til fire gange mere CO2 end forventet og det får nu eksperter og politikere til at kræve tilskudene fjernet fra plugin-hybriderne. Det skriver dagbladet Information.
Studiet, der er baseret på brugerundersøgelser af omkring 100.000 biler fra Tyskland, Holland, Norge, USA, Canada og Kina, viser nemlig, at plugin-hybriderne i mange tilfælde er lige så klimaskadelige som almindelige fossilbiler.
I testscenarier kører plugin-hybriderne med en udledning på mellem 30 og 46 gram CO2 per kilometer. Men studiet viser, at almindelige mennesker ikke kører som i testscenarierne og får bilerne til at udlede langt mere. De faktiske udledninger er på mellem 49 og hele 174 gram CO2 per kilometer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

