Mangler du et incitament til at skifte over til el, så er der lige kommet et nyt. Fremover bliver det nemlig nemmere at finde en p-plads i København, hvis du kører elbil – og væsentlig sværere, hvis du kører benzin- eller dieselbil.
Borgerrepæsentationen i København har nemlig besluttet, at 4.100 ‘normale’ p-pladser skal omdannes til elbilpladser, komplet med ladestander. Samtidig vil det fortsat være gratis at parkere med elbil.
Ved samme lejlighed omdannes yderligere 900 p-pladser til delebiler. Der forsvinder altså 5.000 p-pladser for fossilbilerne. Ændringerne kommer til at foregå løbende frem mod 2026.
Artiklen fortsætter efter annoncen


