Polestar har for første gang udsendt en Over The Air-opdatering, der øger effekten på Polestar 2. Performance-softwareopdateringen, som den hedder, lægger 50 kilowatt til bilens effekt og 20 Nm til drejningsmomentet. Det betyder, at bilen får 350 kW (476 hestekræfter) og et moment på 680 Nm.
– Opgraderingen viser, hvordan forbundne teknologier kan transformere det forhold, et bilfirma har med sine kunder. Køreoplevelsen i Polestar 2 er noget, vi er rigtig stolte af. Det er sådan en sjov bil at køre i forvejen, men med denne opgradering kan vi tilbyde endnu mere til vores kunder, som måske er ude efter lidt ekstra spænding, fortæller Polestar CEO, Thomas Ingenlath.
Opdateringen er dog kun tilgængelig for topmodellen med to motorer og stort batteri. Den kan købes via Polestar extras-webshoppen – og den koster 1.000 euro, altså omkring 7.500 kroner. Det er i øvrigt også kun kunder, der har købt bilen kontant/lånefinansieret, der kan købe opdateringen. Leasingkunder må undvære.
Artiklen fortsætter efter annoncen


