Akkurat som Audi vil Porsche bygge sit eget eksklusive ladenetværk a la Tesla Supercharger-stationerne. Det afslørede tyskerne under et årligt informationsmøde. Her fortalte de også om planer om rent elektriske udgaver af både Macan og enddog 718’eren.
Porsche er i forvejen en del af Ionity-netværket, sammen med Ford, BMW, Daimler og Volkswagen. Men det kommende eksklusivnetværk skal være forbeholdt Porsche-ejere. På samme måde som Superchargers (i vid udstrækning indtil videre) er forbeholdt Tesla-ejere.
Stationerne skal være et supplement til Ionity-opladerne. De skal bygges langs trafikerede korridorer i Østrig, Tyskland og Schweiz, oplyses det. De første installationer bliver udført inden årets udgang.
Artiklen fortsætter efter annoncen

