Her er en af de mere spøjse nyheder. Kia mener at Beethoven er godt for elbilens rækkevidde. Helt specifikt var det Beethovens niende symfoni, der havde den bedste effekt. Langt bedre end sangen Blinding Lights fra The Weeknd, der havde den stik modsatte effekt. Årsagen skal dog findes i psyken, ikke i teknikken.
Kia satte simpelthen en række personer, uden erfaring i at køre elbil, til at køre en 29 kilometer lang rute i en Kia EV6 GT-Line S. Alle lyttede til en forudbestemt spilleliste på samme lydstyrkeniveau med faste lydindstillinger, mens et Empatica E4-armbånd samtidig registrerede kørerernes biometriske udsving.
Resultaterne viste, at deltagerne kørte op til fire gange mere effektivt, mens de lyttede til Beethoven sammenlignet med visse andre numre. Helt slemt var det med Blinding Lights, der simpelthen kostede dobbelt op på batteriforbruget.
Artiklen fortsætter efter annoncen

