TEST

Videoanmeldelse: B&O BeoSound Theatre er soundbaren til flere generationer

B&O er kendt for en del ting. Personligt tænker jeg på to ting når jeg hører navnet – lydkvalitet og et prisskilt der oftest kan få det til at gyse i maven. Heldigvis er det også sådan med B&O produkter (i hvert fald i forhold til lyd), at de holder i mange, mange år. Jeg kender folk der har lyd fra B&O stående, der har stået der siden 80’erne – og eftersom højttalerteknologi grundlæggende ikke har ændret sig enormt, så er de så gode som de har været altid. Med alt det i baghovedet modtog jeg den nye B&O BeoSound Theatre soundbar til test.

Design der kan tilpasses

BeoSound Theatre er i sig selv en ganske stor soundbar der er beregnet til enten at stå, hænge på væggen (vægbeslag medfølger) eller at blive monteret på en B&O fod – jeg har fået den helt store version på fod med et medfølgende LG OLED TV. Og netop TV’et er interessant, for LG’s tv kan monteres og passer fuldstændigt på Theatre – og softwaren spiller også sammen uden at du i øvrigt skal gøre ret meget. Samarbejdet med LG flyder altså over fra B&O’s tv-produktion, der reelt også “bare” er et LG tv monteret på en soundbar – og det er fint, for B&O kunne ikke følge med på udviklingen af TV, og ingen gider betale flere hundrede tusind for en teknologi, der er forældet om to år. Derfor fungerer det rigtigt godt, og det setup B&O har lavet med Theatre er noget nær den bedste integration af en soundbar, jeg endnu har set.

Udover at fjernsynet passer direkte til soundbaren og i øvrigt kan opgraderes til andre størrelser – 55″, 65″ og 77″ – ja, så tilpasser soundbaren sig også til fjernsynets størrelse ved det, at man kan købe ekstra “vinger” der får soundbaren til at flugte med tv’et. Personligt synes jeg dog, at det er klart pænest med det mindste tv der flugter helt uden vingerne. Især fordi den farve vi har modtaget Theatre i er sølv, som i forvejen er meget… markant… Den findes dog også i en mat sort udgave, der – efter min ydmyge mening – er meget pænere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre for miljøet

MERE OM SAMME EMNE:

En af de ting, B&O slår sig op på er, at deres produkter har en enorm holdbarhed, og det er faktisk nok de færreste der ikke kender nogen, der har haft et B&O produkt stående i årevis. Og det er en filosofi der bliver bragt videre i Theatre, som er opgraderbar på stort set alle måder – både via software og hardware. Faktisk er chipsættet i Theatre dimensioneret til at kunne klare op til dobbelt den belastning det bliver udsat for i første version. Kommer der nye formater og ny software der kræver mere, er kræfterne allerede indbygget. Derudover kan du ændre på designet ved at skifte fronter på Theatre – endnu en mulighed for at øge levetiden på produktet.

Du kan se hele anmeldelsen herover.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.