“Hvad skal væk? Barsebäck”. Sådan lød parolen i 1970’erne og det svenske atomkraftværk skal forblive lukket, mener den Københavnske overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A). Det på trods af, at danskerne er ved at skifte holdning til atomkraft.
Diskussionen om svensk atomkraft er blusset op igen, efter at den svenske regering har delt tanker om et nyt Barsebäck 2.0 i Kävlinge, tæt på det oprindelige atomkraftværk.
– Vi var rigtig glade, da de nedlagde Barsebäck i Sverige. Det er som bekendt kun få kilometer fra København i en region, hvor der bor over fire millioner mennesker, siger Sophie Hæstorp Andersen til NyTeknik.se.
Artiklen fortsætter efter annoncen

