Teknologi

Fusion mellem Telenor og 3 giver god mening

Teleanalytiker mener, at den rygtede fusion mellem Telenor og teleselskabet 3 virker fornuftig.

fusion

Danmarks andet- og tredjestørste teleselskaber slår muligvis pjalterne sammen. Det fortalte en artikel i Financial Times i sidste uge. Og en fusion vil give god mening, mener teleanalytiker John Strand, som er indehaver af virksomheden Strand Consult.

– Det danske marked har virkelig brug for konsolidering, så det virker fornuftigt, hvis 3 og Telenor ender i en fusion, siger John Strand til BT.

CK Hutchison, der ejer teleselskabets 3 aktiviteter i England, Irland og Europa, har bekræftet, at selskabet er i aktive drøftelser om potentielle fusioner i Danmark og Sverige. Også i England er CK Hutchison i gang med at fusionere 3 – her er partneren Vodafone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Telenor er Danmarks andetstørste teleselskap med 1,65 millioner aktive simkort, mens teleselskabet 3 er tredjestørst med 1,53 millioner simkort.

De overgås, naturligvis, af TDC Group der servicerer 2,84 millioner simkort herhjemme. Men en fusion ville skabe en kolos med knapt 3,2 millioner brugere. Mindst er Telia med 1,35 millioner simkort.

John Strand mener dog ikke, at en fusion mellem 3 og Telenor ligger ligefor:

– Man skal huske, at Telenor og Telia deler netværk i dag. Så der er lige en netværkskabale, som skal gå op. Telia og Telenor skal finde ud af vilkårene omkring en skilsmisse, siger John Strand til BT.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.