Teknologi

Årets mest populære danske Google-søgninger

De danske Google-søgninger er et nostalgisk tilbageblik på året, der gik.

Google har i dag offentliggjort den traditionelle oversigt over danske Google-søgninger – og den er en to-sekunders genoplevelse af de ting, der har interesseret os mest i løbet af året. Med søgninger om VM i fodbold, Kim Larsen, Fortnite og ventilator vidner statistikken om et varmt år, hvor vi så masser af fodbold og mistede en af de helt store.

Ser man på samtlige søgninger træder især tre emner frem fra 2018: Dødsfald blandt populære personer såsom Kim Larsen, Prins Henrik og musikeren Avicii. Store sportsbegivenheder som VM i fodbold og EM i håndbold. Og endelig begreber fra populærkulturen såsom onlinespillet Fortnite eller internetfænomenet ‘Momo’, som en overgang spredte stor bekymring blandt børn og deres forældre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varm sommer

Det ses også tydeligt på årets trendende søgninger, at sommeren var ekstremt varm og solrig herhjemme. Søgninger på vandingsforbud, afbrændingsforbud, ventilator og blæser hoppede i år opad i statistikkerne, og måske er det også derfor, at mange har stillet spørgsmålet: Hvad koster en kubikmeter vand?

– Når man gør de mest populære søgninger op, er det jo også en strømpil på hele året, der gik. Mange vil huske året for en fantastisk sommer, og det står klart at aflæse i søgetendenserne. I den mere triste afdeling minder søgningerne os en ekstra gang om dem, vi mistede – eksempelvis Kim Larsen, Morten Grunwald og Ole Thestrup. På den måde er listerne også et redskab, man kan bruge til at kigge tilbage på årets begivenheder, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Her er et udpluk af listerne:

Søgninger blandet:

  1. VM
  2. Kim Larsen
  3. Momo
  4. Prins Henrik
  5. Avicii
  6. Fortnite
  7. Håndbold EM
  8. Xxxtentacion
  9. Meghan Markle
  10. Britta Nielsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elektronik

  1. Ventilator
  2. iPhone XS
  3. iPhone X
  4. Aircondition
  5. OnePlus 6
  6. Samsung Galaxy S9
  7. Huawei Mate 20 Pro
  8. iPhone XR
  9. Huawei P20
  10. OnePlus 6T

Spørgsmål     

  1. Hvad er lockout

  2. Hvordan døde Avicii?

  3. Hvornår spiller Wozniacki?

  4. Hvad betyder XD?

  5. Hvornår kommer Date mig nøgen på dansk?

  6. Hvad er klokken i Miami?

  7. Hvor er der vandingsforbud?

  8. Hvordan tager man screenshot på iPhone X?

  9. Hvornår spiller Danmark fodbold?

  10. Hvad er GDPR?

Danskere     

  1. Kim Larsen
  2. Prins Henrik
  3. Britta Nielsen
  4. Louise Hart
  5. John Mogensen
  6. Casper Rieper Holm
  7. Peter Madsen
  8. Morten Grunwald
  9. Ole Thestrup
  10. Sanne Salomonsen

Underholdning

  1. Fortnite

  2. Fuld Plade

  3. Ome TV

  4. Ex on the Beach

  5. John Mogensen

  6. Journal 64

  7. The Rain

  8. Fifa 19

  9. Lykke Per

  10. Susse Wold

Back to top button