Google udvider langsomt, men sikkert, deres produktkatalog på lyd – og heldigvis har vi også fået den nye Google Nest Audio til Danmark, hvor vi dog stadig må vente på for eksempel Pixeltelefonerne. Men Nest Audio er nu også et ganske imponerende stykke hardware.
Design der ikke skræmmer nogen
Googles designteam er ikke dem der tager de allerstørste chancer, og det viser Google Nest Audio så glimrende; højttaleren er ikke decideret kedelig, den ser bare præcis ud, som det var forventet – også før der dukkede billeder op af den for noget tid siden. Højttaleren er en slags hybrid imellem den lille Google Nest Mini og den større Max (som vi så ikke har fået til Danmark af uforklarlige årsager).
Google Nest Audio er udformet ganske organisk med sine bløde former og en vævet overflade. Der er ikke mange ud- og indgange – faktisk er der kun indgangen til strømkablet. Desværre er Google gået helt væk fra at bruge USB-C på deres enheder, noget de ellers var begyndt på med den første udgave af Mini og den første udgave af deres WiFi.
Artiklen fortsætter efter annoncen



