Apple TV+

Apple TV+ åbner til november til 99 kroner

Ifølge de seneste rygter åbnes dørene til Apples nye streamingtjeneste, Apple TV+, til november og vil koste 99 kroner om måneden.

Apples kommende streamingtjeneste, Apple TV+, åbner til november og et månedsabonnement vil koste 9,99 dollars, hvilket sandsynligvis bliver 99 kroner i Danmark. Det fortæller Bloomberg, der citerer anonyme kilder hos Apple. 

De fortæller også, at der sandsynligvis kun vil være fem serier på programmet under lanceringen, nemlig The Morning Show med Jennifer Aniston og Reese Witherspoon; See med Aquaman’s Jason Momoa; en produktion ved navn Truth Be Told med skuespilleren Octavia Spencer; Steven Spielberg’s reboot af Amazing Stories; og en dokumentarserie ved navn Home.

 

Det er ikke nogen overvældende menu, og holder rygterne vand, kan Apple TV+ få det endog meget svært mod konkurrenten Disney+ der åbner i samme måned (den 12. november helt præcis) til lavere pris og et rent overflødighedshorn af serier og film; deriblandt Star Wars-serien The Mandalorian.

Ifølge Bloomberg har Apple ambitioner om at runde en årlig omsætning på tjenester på 50 mio. dollars allerede i 2020 – og både Apple TV+ og spiltjenesten Apple Arcade bliver væsentlige brikker i at nå den milepæl.  

 

Det er endnu uvist i hvilke lande – ud over USA – at Apples streamingtjeneste lanceres i november. Apple har sagt, at tjenesten lanceres i 100 lande og vi håber at Danmark er iblandt. I modsætning til Disney, der har fortalt, at Disney+ ikke kommer til Danmark i første omgang.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.