×
ElbilerTophistorie

“Apple Car” kan blive bygget allerede i 2024 – i USA

Endnu flere rygter om den kommende Apple Car: Skal bygges i USA i et samarbejde imellem Hyundai og Apple

Det skorter ikke på rygter om en mulig Apple Car. For blot få dage siden kunne vi fortælle at Hyundai har bekræftet, at de er i forhandlinger om at bygge Apples kommende selvkørende, elektriske bil. Men et nyt rygte der har spredt sig via først Korea IT News og siden Reuters, hævder at bilen vil blive sat i produktion allerede i 2024. Hidtil har de mest troværdige rygter talt om tidligst 2027, men den nye rapport bekræfter rygter fra sidste år, der også talte om 2024. Rygterne blev dengang bragt til torvs af den anerkendte analytiker Ming-Chi Kuo, der ofte har været først med rygter om Apple produkter, der senere viste sig at holde vand.

Skal bygges i USA

Ifølge de nye rygter skal bilen bygges i USA, hvilket må siges at være en overraskelse. Men eftersom bilproduktion i dag er ekstremt automatiseret, kan det give mening, da der ikke længere er brug for billig arbejdskraft på samme måde. Derudover er der ingen tvivl om, at mange i dag er bekymrede for forholdet imellem USA og Kina, ligesom Tesla har vist at det kan være rentabelt at bygge højtteknologiske elbiler direkte hvor de skal bruges – derfor har de også både fabrik i USA og Kina – og snart i Tyskland.

100.000 biler

Ifølge rygterne skulle det være muligt at bygge omkring 100.000 udgaver af Apple Car allerede i 2024 – og efterfølgende skalere op til 400.000 om året. Hyundai har allerede en fabrik i Georgia, og det kan være en god mulighed for at få produktionen hurtigt igang. Alternativt kan de to partnere bygge en ny fabrik et andet sted i USA.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.